rejse

rejse

Vores rejse

I perioden 4. juni til 27. august rejser vi til:
Ecuador, Galapagos, Hawaii, Californien,
Arizona, Minnesota - og i denne blog vil vi skrive om vores oplevelser.

De sidste forberedelser er snart klaret

RejsePosted by Karsten Sandø Tuesday, May 22 2007 21:30:12

Nu er der kun 12 dage tilbage, til vi når vores afrejsedag. Efter nogle uger med uheld (Katrine brækkede armen, Line blev indlag med hjernerystelse, Frederik brækkede armen og har stadig armen i gips) holder vi vejret og har aftalt at vi ikke skal have flere uheld.

Blog Image

Vi nyder dagene her i Helsingør, hvor sommeren næsten allerede er kommet, og hvor vi kan sidde og nyde de næsten lyse aftener - som på billeder herover, hvor vi kigger på lysene i Sverige.

Vores rejseplan er stort set klar:
4. juni tager vi afsted fra Københvan, og lander d. 5. juni i Quito
15. juni tager vi til Galapagos, hvor vi sejler rundt mellem øerne, bor på en båd og udforsker det rige dyreliv.
24. juni tager vi afsted fra Quito - til Los Angeles, hvor vi efter et kort ophold på 20 timer tager videre til Lihue - Hawaii.
14. juli tager vi tilbage til Los Angeles og tager til Disneyland - og muligvis Universal Studios.
20. juli kan vi "gå ombord" i det mobilhome vi har lejet, og køre gennem nationalparker - bl.a. Grand Canyon til Denver, hvofra vi d. 9. august flyver til Minneapolis.
Samme dag vi ankommer til Minneapolis tager vi afsted til en Bluegrass festival 100 km nordvest for Minneapolis, og her tilbringer vi de næste tre dage (Jeg - Karsten regner med at købe en guitar inden vi ankommer til Minneapolis).
De sidste par uger vil vi tilbringe i Minnesota - bl.a. med en tur nrodpå til Duluth ved Lake Superior, og vise børnene hvor vi har boet og hvor Katrine blev født.
26. august tager vi afsted fra Minneapolis og ankommer via en mellemlanding i Amsterdam til København d. 27. august kl. ca. 16.30.

  • Comments(0)//rejse.sando.dk/#post1